Vasketøjshændelsen

Når man rejser nu om dage, er der kommet en ekstra udfordring i forhold til tidligere: rent tøj. Måske er det bare et spørgsmål om ens alder. Det forekommer mig, at man tidligere gik i det samme tøj mange dage i træk. Hvis tøjet virkede for beskidt, fik det en skylning - med eller uden hårshampoo. Nu kræver man eller 'vi' rent tøj hver dag. En dag, en t-shirt.

Derfor er vaskerier en vigtig servicefunktion, der helst skal være tilgængelig hvor som helst og når som helst. Ikke mindst når man som vi er væk i 40 dage. Og Asien er derfor også det rette valg, for her er masser af billige vaskerier. Således også i Tanah Rata. Her er Et kinesisk vaskeri, hvor man afleverer tøjet og henter det rent, tørt og næmest presset 5 timer senere. Det er dejligt at få sine yndlingsbluser med Justin Bieber på tilbage, så den kan bæres endnu en dag. Efter den første vask i Tanah Rata, hvor vi skulle tilbringe fem dage, var det nok forventeligt, at næste vaskeribesøg kunne vente til næste destination. Men nej, på baggrund af vasketøjsposens størrelse blev besluttet det besluttet, at der måtte vaskes. I går gik Naja og Ove til vaskeriet og afleverede 4 kg. vasketøj. Det ville koste 7 ringgit (ca. 14 kr.) og kunne hentes igen kl. 18.


Dagen gik med far-datter-hygge og mor-søn-trekking. Til aften blev der spillet på forslelige medbragte apparater, indtil aftensmad blev et tema. Det var ved at være den tid. "Men hvad med vasketøjet?" Da klokken var lidt over otte, var det nok klogt at få hentet det. De kunne vel ikke have lukket allerede? De forskellige butikker har typisk åben, så længe der er folk på gaderne.


Ove drønnede ned til vaskeriet kun for at finde en nedrullet bølgejernsport.  En lokal kunne fortælle, at vaskeriet normalt lukkede ved halv-syv-syv-tiden og først åbnede igen ca. halv ti næste dag. Det var temmelig problematisk, da vores bus til Kuala Bisut skulle afgå kl. otte næste morgen.

Bølgejernsporten der holder håbet og lykken inde

Måske bor vaskerikonen i samme bygning? Det blev undersøgt. Receptionisten i det hotel, der er placeret lige oven over vaskeriet blev inddraget i jagten - resultatløst. I et sidste desperat forsøg på at løse krisen, blev en lokal beboer fra opgangen inddraget. Af uransagelige årsager havde han vaskeriejerens telefonnummer liggende. "Han bor ganske vist i Thailand", fortalte manden. Men det var da et forsøg værd. Desværre var det kun muligt at få fat på en telefonsvarer. Venlige hjælpere, men uden brugbare løsninger. Et sidste spark på bølgejernsporten bragte os heller ikke nærmere en forløsning.


Tilbage på hotellet skulle de forskellige mulige løsningsforslag vendes. Skulle vi blive en dag længere; skulle en af os blive tilbage, indtil vaskeriet åbnede og så se at komme frem til resten af familien; skulle vi droppe vasketøjet og bruge det som undskyldning til at købe noget nyt; eller ???


Heldigvis inddrog vi hotelejerens søn i diskussionen, og han viste sig at være den sande helt i denne beretning. Han ville næste dag afhente vasketøjet og sende det med næste bus til Kuala Bisut, hvor vi så kunne afhente det. Da vi alligevel skal til Kuala Bisut for at sejle til Perhentian Islands om fem dage, var det den ideelle løsning for os.


Og virkelig god service fra Hill View Inn. Lettede sidder vi nu vores minivan klar til nye eventyr, men med reducerede mængder af rent tøj.