Mt. Brichang

Te-mark

Lørdag skulle vi tidligt op. Vi ville blive afhentet fra hotellet kl 8.45. Selvom det ikke lyder specielt tidligt, så tager det tid med fire mennesker, hvoraf mindst en er teenager. Der skal skyndes på og opfordres gentagende gange, inden alle er klar til at spise morgenmad. Den består af toast, scrambled egg, kyllingepølser, marmelade og juice.

Klokken 8.45 står vi klar og spørger lige en ekstra gang om, det er rigtigt, at vi bliver afhentet på hotellet, hvilket bliver bekræftet. Der går vel ca. 20 minutter, inden jeepen ankommer. 

Chaufføren virker lidt utilnærmelig og er helt tydelig ved at finde ud af et eller andet. Han er ikke særlig informativ. Vi begynder at køre, men stopper umiddelbart efter. Chaufføren stiger ud, og vi fatter ikke en pind.

Det viser sig, at to af de gæster, der skulle med på turen, er blevet placeret i en forkert bus. Efter dette er blevet ordnet henvender chaufføren sig for første gang til os, og fortæller, han er vores guide, og han fortæller om planen for vores halvdagestur. Han viser sig at være flink og venlig og parat til at fortælle om alt muligt. Så det bliver en fin og hyggelig tur, hvor vi er sammen med tre andre unge mennesker.

Vi kører længere op i højlandet mod toppen af Cameron Highlands højeste bjerg, Mt. Brinchang på 6666 fod (2032 m). Første stop er et udsigtspunkt til de nærmest uendelige te-marker. De ser sjove ud med deres uregelmæssige gangstier til te-plukkerne. Meget fotogene, og da vi senere skal redigere vores billeder, kræver Helle, at stort set ingen af dem må slettes.- gæt hvem der skrev dette?

Udsigten fra Mt. Brichang

På bjergtoppen er der et udsigtstårn, og udsigten er fantastisk. Det lykkes Naja at kravle helt op i tårnet. Nedstigningen giver nogle udfordringer, da det er svært at koordinere opad- og nedadgående trafik, men vi kommer helskinnet ned.

Ikke langt fra toppen stopper vi for at gå ind i junglen, så vi kan se en rigtig jungle med spændende planter - blandt andet orchideer og kødædende planter. Og mos i et tykt lag.

Næste stop er en te-fabrik (BOH). Det viser sig at være en meget simpel proces at lave te. Besøget er ikke vildt ophidsende, og Helle når ikke engang at få sin te, da der er temmelig lang kø. Vi er også lidt utilfredse med, at teen her er dyere end andre steder, når arrangementet er en reklame-event. I det hele taget er prisen for en kop te i dette land forbløffende høj taget i betragtning, at alle drikker te hele tiden.

Flere tebuske

På vej tilbage til hotellet stopper vi ved en sommerfuglefarm. Naja er inidlertid blevet dårlig, og hun og Helle tager en taxa tilbage, mens Jonas og Ove går ind i sommerfuglefarmen. Det fortryder vi. For det første er stedet i en forfærdelig stand, og sommerfuglene ligger og dør på stierne. De andre dyr vi ser, er placerede i små ulækre bure. Der stå nogle bure med gnavere. Burene har trådbund, og der er absolut ingen strøelse. Dyrene klumper sig apatisk sammen, nogle med åbne sår. Vi har tidligere oplevet lignende i assiatiske zoo eller zoolignende steder.

Mosgroet regnskov - og der var meget og et tykt lag mos

Også sidste stop på en jordbærfarm er en skuffelse, og stoppet virker mest af alt om, at jordbærfarmen sponsere turselskabet for til gengæld at levere potentielle kunder til forretningen.Selvom de sidste stop ikke var noget særligt, og at Naja blev dårlig igen, var det en god tur. Naja døjer lidt med ondt i maven, foden og hovedet, så vi tager det stille og roligt.