Langhus hos Iban-stammen

Vi bliver hentet på hotellet kl. 9 søndag morgen af vores guide Louis, og så kører vi ellers 4-5 timer væk fra Kuching. Gør stop ved en peberfarm og ser produktion af sort og hvid peber. Vi har også et stop i Sirian, som virker som en hyggelig lille by. Her tager vi en tur rundt på frugt- og grøntmarkedet, som er fyldt med lokale handlende. Spotter en enkelt hvid kvinde, som vi hilser på. Hun har boet i Sirian i to år og arbejder på British Council og nu er i gang med at købe lidt ind. Senere når vi til en Iban-landsby, hvor vi spiser frokost på et lille sted, hvor de i anledning af vores besøg lægger en dug på plasticbordet. Vi får en række lækre retter; kylling i ingefær, stegte ris, stegte nudler, en slags spinat/kål og bønnespirer.Vi tanker også op med lidt vand og nogle kiks til vores værter i langhuset.


I løbet af eftermiddagen når vi frem til den store dæmning, hvorfra en smal langbåd henter os for at sejle os ind i regnskoven. Der er to bådførere, os fire og guiden Louis. Vi sidder på en lang række efter hinanden i den lave smalle båd, som ligger lige i vandkanten. Forreste mand styrer, bageste mand tager sig af motoren. Vi får en del vandsprøjt, og efterhånden bliver Ove gennemblødt og lidt misfornøjet. Det er ellers en skøn sejltur; vandet er lunt, solen skinner, og omgivelserne grønnere end grønne. Vi sejler en time langt ind i regnskoven, uden at se ret meget andet end træer og grøntbrunt vand og nogle få fiskerbåde. Et par steder ser vi kirker, dvs. det ligner almindelige huse med et kors på gavlen. Ibanerne er overvejende kristne, men har også en del animisme for at være sikre på at holde de onde ånder væk. 

Det er IKKE den onde ånd, men Helle, der forlader langhuset

Vi er langt, langt væk, da vi endelig når frem og lægger ind til bredden. Oppe ad skrænten ser vi noget af en lang bræddebygning på høje pæle. Det er brædder og træplader og bølgeblik klampet sammen i bedste skrammellegepladsstil. En lang trappe fører op til bygningen, hvor vi bliver budt velkommen af langhusets Chief. Han er øverstkommanderende og en mellemting mellem en politiker, en vicevært og en dommer. Det er hans ansvar at sørge for, at alle 30 familier i langhuset trives. I selve langhuset bor 22 familier, og i småbyggerier i nærheden yderligere 8 familier, som hører til langhuset. De fisker, dyrker lidt frugt og grønt og klarer sig med meget lidt. Hver familie har et rum på 15-20 m2 med et lille køkken og bruser/toilet. Ingen senge, ingen borde, ingen ting, bare et rum med sivmåtter.

Hovedgaden i langhuset

Vi får er rum, som har tilhørt en fraflyttet familie, og der bliver båret madrasser og myggenet ind til os. Puderne lugter temmelig hengemt, og vores tæpper er af blandet herkomst; fx er Helles en oval, ternet lysedug med lange frynser. Efter velkomst-te og snak med Chiefen hilser vi på nogle af beboerne og kigger på nogle af de træskærerarbejder og fletværk, som de gerne vil sælge til os. 
Det er meget venlige og milde mennesker, de taler sagte og nogle nærmest uden ord. Vi har ikke meget sprog til fælles, men de vil gerne hilse og kommunikere, så vi smiler og nikker og trykker hænder.
Efter en lækker festmiddag med ris, græskar, kål og kylling, som indtages siddende på gulvet i vores rum, mødes vi med de andre familier i "hovedgaden", som er det lange gangrum, der forbinder alle familieværelserne. Vi sidder på gulvet og bliver budt på risvin og snak. Efter noget tid, hvor vi har siddet og kigget lidt på hinanden, kommer der nogle musikinstrumenter frem og to dansere. De danser Honey Bird-dansen, som tidligere var en krigsdans, men nu bruges ved festlige lejligheder. Vi skal selvfølgelig danse med, og Ove bliver udstyret med en stor fjerprydet hat til dansen.

Chief (tv) og heksedoktor. Heksedoktoren var hovedpersonen i den 'horney' fugledans senere.

Lidt før kl. 10 er det opbrudstid, alle er trætte og venter på, at gæsterne trækker sig tilbage, så vi takker af og rykker ind på madrasserne under myggenettet. Generatoren slukker lidt efter, og så er regnskoven og natten omkring os tæt og mørk og stille.