Perhentian Islands, 1. august 2012

En lille opdatering af vores rejseblog. Lige nu sidder Helle på balkonen uden for vores hytte med udsigt over det turkisblå sydkinesiske hav og med kig over til den lille naboø. Ove er taget på jungletrek tværs over vores ø, Naja nupper en middagslur, og Jonas spiller fodbold på den medbragte og meget flittigt brugte computer.

Udsigt fra junglestien

 Vi kom til Perhentian fra Kuala Besut for 3 dage siden og må erkende, at vi bor i en slags turistbrochure-kliché med palmekransede hvide sandstrande og turkisblåt vand. Vores værelse er en rummelig træhytte med balkon og lille baderum 105 trappetrin fra stranden, dvs. ret højt oppe, omkranset af frodig regnskov. Vores ø er Besar (stor), og naboøen er Kecil (lille). Begge øer er dækket af bjerg og regnskov bortset fra en smal bræmme hvid strand hele vejen rundt i de små bugter, hvor junglen har sluppet taget og levnet et stykke strand til solhungrende turister. Vandet er lunt, lyseblåt, krystalklart og fyldt med akvariefisk i alle størrelser, farver og mønstre. Lige ud for vores strandsted er et levende koralrev med søanemoner og blå- og rødblomstrende koraller og mystiske søpølser, som vi ikke kan lide at træde på.

Om morgenen, når der er højvande, kan man rigtigt svømme. Om eftermiddagen, når vandet trækker sig tilbage, kan man næsten gå ud til koralrevet, især iført badesko, så vi ikke skærer os på korallerne.

Vores strand - set fra havsiden

På Kecil er der en lille fiskerlandsby – det er her, øernes egentlige befolkning bor, og det er her, skolen og moskeen ligger. Det er en søvnig lille by med skramlede småhuse grupperet omkring smalle stier, kantet med vild frodighed af bla. bananer, kæmpehibiscus, liljer, mango- og papayatræer. Mellem de to øer er der et smalt stræde på omkring 500 meter, hvor vandtaxier dagen igennem fragter turister og befolkning over. Fra fastlandet kommer der speedbåde morgen og sen eftermiddag med forsyninger af grønsager, frugt, kød, isterninger og alle andre fornødenheder. Bortset fra fisk, som havet omkring øerne er fuldt af, og nogle frugter, skal alt fragtes til øerne, hvilket også kan mærkes på prisniveauet. Det er lige 20-25% højere end andre steder, vi har været.

Affald og skrald bliver samlet i store sække og sendt med en lille båd ud til strædet, hvor en større båd fragter det til fastlandet. Øernes helt store attraktion er den fantastiske natur ved skov, strand og vand, og det pynter ikke med sodavandsdåser og cigaretskod i sandet.

Landsbyen lige over for vores strand. Her sker der ikke en s...

Vores bugt er Long Beach, og her er 3-4 hyttesteder med tilhørende smårestauranter, en kiosk og et dykkersted. Og så fyrene med vandtaxier. Men først og fremmest er her vandet med koraller og fisk lige udenfor.

Dagene går med at 

snorkeldykke, bade, spise, spille skak 

og Word Feud, læse, ro kajak, og gå i ly for den skarpe middagssol. Naja storker rundt på krykker i vandet og kigger efter fisk, der smutter mellem benene på hende, eller konkylieskaller. Den ene dag så vi to meterlange king fish, der lige var fanget og nu lå i strandkanten og ventede på deres efterliv som aftenens fiskebarbecue, serveret med ris, kartoffel, salat, lemongrass og et stykke vandmelon.

Familien af languraber har nu besøgt os to aftener i træk

Der vrimler med varaner - op til 3 m. lange (det er denne dog ikke).

I træerne ved vores hytte tumler brune egern sig og hopper rundt på de håndklæder, vi har hængt til tørre. Om aftenen smutter flagermus omkring, og i aftes var vi heldigt at se en hel abeflok lige over vores hus. Abemor med sin unge i favnen og en anden voksen abe stirrede på os, mens de hoppede ind over vores tag og højere op i træet, hvor resten af den lille flokvar i gang med at spise. (Aberne er lige i skrivende stund kommet på besøg igen. De sidder som i går lige over vores hus. Desværre gider de ikke sidde stille længe nok til at blive fotograferet – eller også sidder de bag blade og stammer, så man alligevel ikke rigtigt kan se dem. ØV.)

Vi har også set monster lizards, kæmpefirben/varaner, som her på øen bliver op til to meter lange. Vi har dog hidtil kun mødt en lille sød fyr på omkring en meter, men måske Ove møder et større eksemplar på dagens jungletrek. (Det gjorde han ikke, men han fik nogle ok billeder af ’monstrene’)